Opsigelse af agenter
Når en virksomhed ønsker at opsige en handelsagent, bliver den ofte mødt med et krav om at betale et meget stort beløb i godtgørelse til agenten. En sådan godtgørelse kaldes jævnligt for “goodwillgodtgørelse”, fordi det er udtryk for betaling for at overtage agentens kundemasse. Enkelte gange bruges betegnelsen “afgangsvederlag”. Få overblik over reglerne her.
Kort om goodwillgodtgørelse
Agenten har typisk kun krav på goodwillgodtgørelse, hvis agenten opsiges af virksomheden.
Godtgørelsen kan højst udgøre et beløb svarende til 1 års provision beregnet som gennemsnittet over de sidste 5 år fra agentophøret – eller fra kontraktens start, hvis forholdet ikke har varet i 5 år.
Der kan kun kræves en godtgørelse, hvis virksomheden stadig har betydelig fordel af de kunder, der kommet til under agentforholdet – og ikke af gamle kunder, medmindre omsætningen til disse er forøget væsentligt.
Hvis virksomheden opsiger agenten
Begrundelse og varsel
En virksomhed kan opsige en agent uden nogen nærmere begrundelse. Det er altså ikke nødvendigt, at agenten har misligholdt kontrakten. Dog skal agentens opsigelsesvarsel overholdes. Varslet er på 1 måned pr. påbegyndt år – dog højst 6 måneder i alt.
Ønsker virksomheden at starte op med en ny agent med det samme, skal man ophæve samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Dette kan normalt kun ske ved væsentlig misligholdelse fra agentens side, og derfor vil den gamle agent typisk have krav på en kompensation, fordi agenten mister muligheden for at lave indsalg i sin opsigelsesperiode. Der skal derfor beregnes et kompensationsbeløb svarende til, hvad agenten ville have tjent i opsigelsesperioden – typisk beregnet ud fra, hvad agenten indtjente i samme periode forrige år.
Goodwillgodtgørelse
Når virksomheden opsiger en agent, vil agenten typisk have krav på goodwillgodtgørelse. En sådan godtgørelse kan som nævnt højst udgøre 1 års vederlag (typisk provision), og vederlaget beregnes som et gennemsnit af agentens indtjening over de sidste 5 år forud for kontraktophøret – har kontraktforholdet ikke varet i mindre end 5 år, beregnes gennemsnittet fra kontraktindgåelsen og frem til kontraktophøret.
Der er dog alene tale om et beregnet maksimumbeløb. Beløbet kan nemlig reguleres kraftigt.
Der skal kun betales godtgørelse for de kunder, som virksomheden fortsat vil have betydelig fordel af efter agentophøret. Kunder, der er lukkede eller faldet fra, skal derfor pilles ud af beregningen. Den danske Højesteret har i flere sager lagt meget stor vægt på provisionsindtægten de sidste 12 måneder før agentophøret, og tilkendt agenten dette beløb. Dette forudsætter dog, at et sådant beløb er lavere end ovenstående maksimumsbeløb. Denne praksis er en fordel i de mange tilfælde, hvor agentens omsætning er faldet væsentligt.
Desuden skal der kun betales for de kunder, der er kommet til under kontratforholdet med agenten. Gamle kunder, der kom til før indgåelse af kontrakten med agenten, skal ligeledes pilles ud af beregningen. Dette gælder dog ikke, hvis det er lykkedes agenten at forøge omsætningen væsentligt hos sådanne gamle kunder – dvs. omsætningen skal næsten være fordoblet i forhold til tidligere.
Agenten har et år fra agentophøret til gøre sit krav gældende. Ellers er det forældet.
Der skal ikke betales nogen goodwillgodtgørelse, hvis agenten væsentligt har misligholdt kontrakten, hvilket dog forudsætter, at agenten selv er skyld i misligholdelsen. Der må derfor ikke være tale om udefrakommende omstændigheder, som eksempelvis medvirker til, at agentens salg er faldet.
Der skal heller ikke betales godtgørelse, hvis virksomheden definitivt forlader agentens område og derfor ikke ønsker at gøre brug af kunderne.